Foto: Susanne Mertz 
Jeg er født i Sundsvall af danske forældre og har min barndom i Astrid Lindgrens land. Som elleveårig flytter jeg med min familie til Vammen uden for Viborg, hvor jeg lytter til Tine Bryld på P4 søndag aften. 
Efter at have læst kunsthistorie i Aarhus i et par år, søger jeg i stedet ind på Designskolen Kolding, hvorfra jeg tager afgang i 1997. Som kobbertrykker hos Niels Borch Jensen i 1999-2002 oplever jeg kompromisløs kunst i Toms gamle chokoladefabrik på Prags Boulevard, og jeg bruger min erfaring herfra til at opbygge Det Grafiske Værksted på Viborg Kunsthal. Billeder på papir bliver til ord på papir og brød på bordet, da jeg som master i retorik får et job som underviser på en designuddannelse. 
I dag kombinerer jeg mit forfatterskab med redaktionelt arbejde og annoncesalg på Filmmagasinet Ekko, hvor jeg blandt andet skriver essays om kvindeliv.
C.V.
2019 -  
Ansat på Filmmagasinet Ekko
2009 - 2019  
Lektor ved VIA University College, Herning
2006 - 2009  
Master i Retorik og formidling, Aarhus Universitet.
2005 - 2009  
Leder af Det Grafiske Værksted, Viborg Kunsthal.
1999 - 2002  
Kobbertrykker, BORCH Editions, København.
1992 - 1997  
Kandidat i tekstildesign, Designskolen i Kolding.
1966 
Født i Sundsvall, Sverige, af danske forældre.





Back to Top